MAD LEG NATURVIN FÆLLESSKAB IS ØL BRØD KUNST FEST SNACKS MUSIK OST BØRN KULTURHUS
Weekenden starter på Louie & Venner om fredagen kl. 16
Weekenden starter på Louie & Venner om fredagen kl. 16

Rørvigs nye
samlingspunkt
Der er opstået nyt liv i de gamle slagterlokaler i Rørvig. Sammen med en masse ildsjæle har vi skabt et sted, hvor venskaber kan opstå, og hvor nye fællesskaber kan blomstre. Et sted, hvor familier og venner kan nyde hinandens selskab, imens der bliver langet friske deleretter over disken.
Efter nogle stille år fyldes den gamle slagter igen med liv, fællesskab, glæde og latter. Det betyder morgener, der dufter af nybagt brød og friskbrygget kaffe. Aftener med højt humør og gryder er i kog, imens tallerkner med middelhavsmad på lokale råvarer stryger ud af køkkenet.
Landsbysalon og forsamlingshus
Slagteren i Rørvig har været en bærende arbejdsplads for landsbyen i mere end et århundrede. Med respekt for bygningens historiske arv har vi foretaget en gennemgribende renovering af de klinkebelagte slagterlokaler. Vi har skabt et varmt og moderne byrum til alle dem, der har lyst til at bruge det. .
Vi har revet skillevægge ned og åbnet de store lyse lokaler op, så vi både kan huse et bryllup og en byfest. Vi kan også danne rammer om mindre private selskaber eller firmaarrangementer i slagterens gamle tv-stue. Tv’et og hjørnesofaen er blevet skifte ud med rustikke egetræsborde og danske designklassikere. Vi stiller lynhurtigt fibernet, projekter, printer og andre nødvendige faciliterer til rådighed, så dit arrangement bliver lige, som du ønsker det.
Skriv til os på Louieogvenner@gmail.com hvis du vil høre mere.
Mad der gør dig glad
På Louie & Venner laver vi mad, der gør dig glad, og vi vil hellere end gerne se dine børn grine med is i hele femøren. Vi samarbejder med de lokale råvarer-helte, der gør Odsherred til et unikt fødevarekammer. Vi følge årstiderne og skifter derfor menuen ofte. Mange af vores grøntsager kommer få kilometer fra vores restaurant, imens kødet kommer fra nænsomt opdrættede grise på Birthesminde.
Vi rejser altså ikke langt efter råvarer, men i smagene og duftene sender vi dig hele vejen til Syditalien og til det græske øhav, og måske endda på en lille smuttur til den libanesiske middelhavskyst.
Louie & Venner t-shirts
Ved at bære denne t-shirt støtter du Rørvigs nye samlingssted for børn og voksne.
Kids Tee
200kr.
Unisex Tee
250 kr.












